Campingpladser på Fyn

På Fyn er det naturen der er i centrum, og med de mange fantastiske naturarealer, kan du næsten ikke gå galt i byen når det kommer til valget af en god campingplads. Ud over naturen, vil du også kunne finde en masse helt fantastiske små byer, samt en del seværdigheder. Dette er det perfekte sted at holde camping, for dig som ønsker gode og hyggelige forhold som campist.

Fyn er også det sted i Danmark hvor der er den største koncentration af campingpladser. Det forstår man også udmærket hvis man dykker længere ned i de fynske goder. Ud over den fantastiske natur, som på trods af det forholdsvis lille areal, er utroligt varieret og afvekslende, vil du også altid være højest en time væk fra en af de mange strande. Hvis man tager sig en køretur gennem de fynske byer, vil man også hurtigt opdage, at øen er meget inspireret af forfatteren H.C. Andersen, som i sin tid opvoksede på øen. Dette præg vil man som turist ikke undgå at opdage.

Vælger du at campere på Fyn, vil du som sagt også kunne opleve et hav af attraktioner og idylliske steder. Blandt disse kunne nævnes Odense by, Sydfyn med Svendborg, Egeskov og Valdemar Slot, Midtfyn med Faaborg, samt Nyborg, Middelfart, Kerteminde, Fjord- og Bæltcentret og Assens. Her er seværdigheder som H.C. Andersens Hus og Zoo i Odense.

H.C. Andersens Hus:

H.C . Andersens hus er et af de mest besøgte steder på Fyn.
Huset er placeret i den gamle bydel af Odense, og her kan du opleve eventyrdigteren H.C. Andersens fødested. Huset åbnede i 1908, og har fungeret som museum lige siden.

Huset er dog blevet opdateret en del siden dengang, så du nu har mulighed for både at læse nogle af hans bøger på PC’er, samt gå rundt til lytteposter.

Udstillingerne fører dig tilbage til den tid, som H.C. Andersens værker udsprang fra. Du bliver præsenteret for mennesket H.C. Andersen, hans karakteristiske fremtoning og hans sind. Digterens kreative spændvidde vises gennem hans tegninger og klip.

Der er altså mulighed for en hyggelig dag for hele familien, både ung såvel som gammel.